Water War - Song Kran 2551
 
At holde thai-nytårs-aften er noget som begyndte med invasionen af de fremmede - også kaldet "farangs" - den rigtige nytårsfest er selve dagen, nogen steder i landet endda alle tre nytårsdage.
Det hele begyndte med at man vaskede alt det dårlige fra det forgangne år af, så man trådte ren ind i det ny. Børnene gik lidt videre og legede med vandet og de festglade thai'erne tog hurtigt børnelegen til sig. Intet andet sted i Verden findes noget tilsvarende - det er en regulær vandkrig - så velkommen til "Water War":



Mine fem piger - rolig nu, det er bare Kun, tre små kusiner og en veninde - havde knap fået tjekket fartøjet færdigt - en lejet pick-up med chauffør og to 300 liters vandtanke - før de første fremmede kom forbi og lige skulle vaskes lidt blidt og have smurt pudder i ansigtet.



Selv om Kun havde travt med at kontrollere vort "hemmelige våben" - store isblokke i vandbaljerne, så vi kan levere ordentlige iskolde svaler, i stedet for en behagelig lun douche - måtte hun lægge kinder til en høflig gengældelse af vor velopdragne opførsel over for de fremmede.



De indfødte er imidlertid mere kontante og lidt uloyale. Inden vi overhovedet havde sat køretøjet i bevægelse, blev vi brutalt overfaldet fra en de forbipasenrende lokale pick-up'er. Bemærk de lavteknologiske - men dog ganske effektive - våben: spande og små plastik baljer. Nå... ja, enhver ordentlig bil er selvfølgelig denne dag udvidet med en eller flere store vandbeholdere på ladet.



Jeg blev hurtigt klar over, at min uerfarne rådgivning med at to styk 300 liters beholdere måtte være nok, var en fatal fadæse, for allerede efter få kilometer måtte ind til et "ammunitions depot". Heldigvis er de indfødte flinke til at "glemme" en åben haveslange i vejkanten på en dag som denne. Og denne gang er tøserne parate med spandene, mod en eventuel angriber.
Og nu har de lært det: Det bedste forsvar er et angreb. Hvis I bliver på den måde, små piger, hver gang der kommer nogen forbi, så får vi vist aldrig fyldt ammunitions depotet med kun én haveslange - trafikken er nemlig ganske stor her på øen.



Få kilometer senere, så er den gal igen. Hærfører Kun har opbrugt det "hemmelige våben" - klart solskinsvejr og 35 graders varme gør nok også sit - så vi må ind på næste isfabrik i Nathong. Der er tilsyneladende mange som har opdaget effekten af de iskolde skylder og vi må pænt vente i køen til det bliver vores tur.
Selv om man ikke har bil, så kan man godt hente is, fx. på thai'ernes foretrukne køretøj, motorcyklen. Jeg er dog lidt i tvivl om, det er behageligt svalende med en stor isblok i skødet, eller om det føles som dansk vinterbadning?



Den ellers så travle handelsby Nathong er lidt spøgelseagtig denne dag, hvor alle faldbudne kopi-varer er fjernet fra vejsiderne. Nok fornuftigt, thi ingen bliver forskånet for kolde afvaskninger fra kolonnen, der kommer direkte fra isfabrikken - men dette svalende element under middags-solen, opfattes naturligvis positivt og med vanlige thai-grin.



En meget effektiv måde at få alle vasket, er simpelthen ved at blokere vejen. Igen og igen spærrer de indfødte for trafikken, som derfor bevæger sig i sneglefart på nytårsdagen. Det passede nu os udmærket, for gang på gang fik vi lejlighed til at fylde ny ammunition på det alt for lille lager - allerede efter et par timer havde vi splasket 3.000 liter ud.



Hele familien er samlet til fest på nytårsdagen og der bliver ikke sparet på baby-pudderet. Den indfødte musik tordner ud fra næsten ethvert hus ved vejsiden og der danses, traditionel thai-dans. Det gør altid stor lykke, når jeg forsøger mig med en integrations dans sammen med de indfødte - det er nu ikke så forskelligt fra tekno-dansen ved et Moon Party :o)
Resultatet kommer promte: Vi bliver alle budt på "lâo khao" (alkohol, hvid) - den meget lokale thai-brændevin - som dog godt kan fås ned, når den er rigeligt fortyndet med fx. rød Fanta. Godt vi har hyret en afholdende chauffør.



En vandfast solhat kan være ganske nyttig på denne dag og de indfødtes opfindsomhed med, at udnytte de forhåndenværende midler, fejler ikke noget.
Noget andet er denne måske ikke helt lovlige form for vandkrigsførelse, som dette køretøj er udstyret med. Jeg ikke sikker på at vandkrigs-konventionen tillader denne slags paraply-organisationer. Nå, men i kærlighed og krig gælder alle kneb og bilens våbenarsenal fejler ikke noget - er faktisk ganske imponerende - eller også blev ejerne bare fristet af et godt tilbud i Tesco, der på sidstedagen havde sat alle resterende håndvåben ned til halv pris.



Fra de fredelige indfødtes områder går turen ind i farang-zonen - turist-paradiset. Hotelejerne her skal ikke nyde noget af uretmæssige beklagelser fra gæsterne - thi de har tydeligt skiltet over indgangen til resortet, at stedet nu er blevet ærklæret for regulær krigszone: "Water War".



Det varer da heller ikke længe før de første alians dukker op og med avancerede håndvåben agriber den indtrængende oprindelige befolkning.



Heldigvis er hjælpen tæt på, de lokale myndigheder har nemlig sat alle styrker ind i forsvaret af paradis-øen og udstationeret brandsprøjter på strategisk vigtige positioner. Endelig kan vi - lige som andre mobile enheder - få fyldt køretøjets ammunitions depoter på fornuftig vis, thi en erfaren brandmand med en ordentlig slange-størrelse, klarer det i et snuptag. Song Kran er for øvrigt det eneste tidspunkt jeg har set brandværnet i aktivitet her på øen.



Selv om der fra neutral side gøres ihærdige forsøg på at holde en vis orden på de stridslystne parter - man kan fx. sikre sig at de mobile enheder når frem til salgmarken i lige rækker - så må myndighederne erkende, at være udsat for udsædvanlige chikaner. De ellers så autoritets tro thai'ere har ladet al respekt for uniformeret personel blive hjemme denne dag, så de gennemvåde myndigheds-repræsentanter må bare høfligt finde sig i folkets udskejelser.



Vel forberedt på det store slag, triller de mobile enheder således i lange lige rækker ind i den farang-okuperede zone, Chaweng Beach Road.



Kort før "Den Grønne Mango" begynder slaget, thi her har de indvaderende fremmede styrker grupperet sig.



De nyligt vundne "solomærker" forsvares med alle højteknologiske midler mod de indfødtes genovertagelses forsøg.



Hvad der det ene øjeblik synes som som fredelige tilskuere...
...forvandles i det næste øjeblik til et veritabelt bypartisan angreb mod vor mobile enhed.



Selv om modeforretningen er forsvarligt barrikaderet, syntes denne farang-kvinde forsat at kludene er værd at forsvare.
Mere alternativt - farang'er er jo gode til avanceret alternativ udnyttelse - så er der jo ingen grund til at dyrebare vanddråber skal gå til spilde, de kan vel genbruges i en tom flaske - hvis ellers vi kan sigte ordentligt?
Den lille thai-frøken i de hvide shorts, fik forresten placeret hele indholdet af spanden lige i kysen på mig :o(
Hmmm, men jeg er jo også bare en farang.



Endnu en gang er vi forsvarsløse mod angreb - med enhver dyrebar vanddråbe atter opbrugt - og hos de fem små amazoner på ladet begynder matheden at give sig til kende, efter seks anstrængende timer. Vi må sammen med mange andre mobile enheder ty til en organiseret tilbagetrækning fra farang-zonen og erkende, at dette så var vor indsats i kampene på denne Song Kran dag, "det Buddhas år" 2551.

Godt "Song Kran" nytår,
Kun & Per.

Koh Samui, 18-04-2008