Vær velkommen - nej ikke Herrens - men Rottens År
 
Ja - her er det nemlig "dagen derpå" efter tre dages nytårsfest. Godt nok "nr. 2" af slagsen i år, for efter "Farang New Year", vor eget vesterlandske, så kommer "Chineese New Year" med tre festdage - og som "rosinen-i-pølse-enden" endelig to-tre-dages "Song Krahn" eller "Thai New Year" til april - men den tid, den glæde :o)

Så vær velkommen til - nej, ikke Herrens år - men Rottens år, thi det er asiens svar på vort 2008. Noo yai (mus, stor).

Her er en lille, lokal billed-nytårshilsen:



Kinesisk nytår er traditionen tro drager - og masser af dem. Drager er nemlig gode dyr og de kan skræmme alt det dårlige og onde væk. Derfor har alle dragerne hernede haft vældig travlt med at få alt dårligt ud af husene - som vor to lokale af slagsen foran det smukke, lille kinesiske tempel i Maenam.



Fra hus til hus, op gennem hele det gamle fiskerleje, "fløj" de to ihærdige drager og ruskede op i alle ånderne indenfor. Den oprindelige ur-befolkning her i Maenam - "Ved (mae) Vandet (nam)" - er nemlig kinesere, lige som det meste af thai-ur-befolkningen i den sydlige del af nationen, dog lige bortset fra de tre aller sydligste provinser. Ja, selv oppe i Bangkok - der for øvrigt hedder "Khrung Thep" på thai, hvilket betyder "Englenes By" - var hele halvdelen af indbyggertallet kinesere for blot 100 år siden. Drager er derfor en ganske naturlig del af vores hverdag.



Nu kan man jo ikke alene overlade alt til "natur kræfterne", så store trommer og skingre bækkener supporterer de flinke drager, thi dårligdomme kan ikke fordrage støjende lyd.



Og apropos støj, så har de opfindsomme kinesere så sandelig også taget moderne teknik i anvendelse og opfandt - som bekendt - krudtet. Det er en slags dragehjælper, som rullet korrekt, kan give et højt brag og lige skræmme de sidste og mest standhaftige ånder - som af en eller anden grund ikke blev bange for dragerne og trommerne - bort. Så for alle tilfældes skyld, havde hver eneste husejer behændigt pyntet facaden med knaldfyrværkeri til lejligheden, som naturligvis futtede af straks efter drager og trommer havde vækket ånderne.



Og jo flere og større knald, jo mere vellykket bort-skræmmen. Ikke noget småtteri med én-baht kinesere - nej flere hundrede, ordentlige og vel-knaldende lyn-kinesere bundet sammen og affyret på én gang, naturligvis afsluttet med nogle velvoksne kanonslag. At det er høje brag, ses med al tydelig hos lille Janah. Min egen tinitus - opbygget gennem mange år med rockmusik og store højttaleranlæg - blev nu også pænt vedligeholdt, så jeg havde snusfornuftigt sprunget sidste Black Moon Party over. Så er der nemlig stadig en anelse hørelse tilbage til 20-års fødselsdagsfesten for Raggae Pub tirsdag aften - det plejer nemlig at være et helt fint party, som ikke må misses :o) - og ellers er der jo et tinitus-plagende Half Moon tekno-party igen på torsdag, så vedligeholdelses mulighederne mangler ikke!



Nogle husejere har åbenbart meget dårligt at skulle af med, for der er bestemt ikke sparet på knaldene. Eller også er det blot en anden måde at "make face" på? Make face (gøre ansigt), en sydøstasiatisk skik, hvor man viser at man er ved muffen - fx. med en dyr og alt for stor bil til en lille bitte ø med små, overfyldte veje. Huset her, havde ihvertfald enten flest dårlige ånder eller også gjorde ejeren mest ansigt den eftermiddag?

Og det med penge?
Jo, dragerne - eller rettere deres medhjælpere - skal også have lidt for ulejligheden. Men der skal åbenbart også ydes en indsats først, så pengene er lagt oppe på skiltet.
Og hvad gør man så?
Når man nu ikke har husket at taget en stige med, så springer man bare op oven på hinanden - som et hold bedre cirkus-artister - og snupper bidraget. Sådan!

Bemærk for øvrigt guirlanden foran huset.
Det er ikke en utidig juledekoration. Nej, det er "kinesere" - endda nok cirke tusinde velvoksne af slagsen, som kort efter skabte dages største knald!



Hvorfor en drage skal klatre helt op i toppen af en pole og danse rundt der sidst på aftenen, det ved jeg ikke - men måske lige et sidste overblik, om der stadig skulle være nogle af de dårlige ånder tilbage?
Eller måske et skue ud over aften-festens gæster, for uden "mad og drikke" dur helten som bekendt ikke. Og en drage - den fortærer såmænd penge, som det sulte gab med at tydelighed viser.
Vupti, der røg min 100-baht seddel ned i det forslugne bæst - som ellers allerede havde været hele gæsteraden rundt og fortæret en mindre formue.
Ok, velfortjente 100 baht, for det var et fint drage-show og en fremragende pole-dance.



Det var åbenbart også lige nogle særdeles standhaftige "bad spirits" tilbage. For da dragerne dansede hjem for at gå i hi i deres bjerghuler resten af rotteåret - nu var de jo blevet fodret godt og have lidt at tære på - blev festen afsluttet med sæsonens største nytårs-knald, foran det kinesiske dragetempel.



Og så ånder alt atter fred og ro - kun templets stilistiske dragefigurer og to stenløver foran indgangen er tilbage for at beskytte os - indtil næste larmende "åndeuddrivelse", om et års tid.
En nærmere genetisk foto-kontrol afslører, at de to bæster, som alle kaldte for drager, måske blot er et par singha (løver). Sådan nogen er nu også ret eksotiske her i ØstAsien - thi som bekendt lever løver jo kun helt ovre i Afrika, mens der er tigre i Asien - så måske de i virkeligheden bare var højtidens materialisation af de to tempelvogtere?
Og dagen derpå? Jo, der besøger man et Buddha-tempel og giver gaver og penge. Det minder lidt om egypterne i bogen "Sinuhe" - det gælder jo om at holde sig på god for med "alle guderne", for man ved jo aldrig?
Eller også er det bare vellykket kinesisk integration ind i thai-kultur?

Godt rotte-nytår,
NeferJanah, Kun & Per.

10-02-2008